Dørtelefoni: https://scantron.dk/doertelefoni/
Scantrons dørtelefoni gør det muligt at skræddersy en løsning præcis til den ejendom, du står med. Løsningen består typisk af en dørstation ved hoveddøren, hvor gæster kan ringe på, og så kan beboeren besvare opkaldet via et fysisk svarapparat i lejligheden eller via Scantrons dørtelefon-app. Det er også muligt at kombinere hustelefoner og app for at imødekomme behovet for unge såvel som ældre beboere.
Alle Scantrons dørtelefoniløsninger er udført i et stilrent og brugervenligt design, som passer ind i alle typer af ejendomme, erhverv og offentlige institutioner. Det er muligt at få både standard, skræddersyede, digitale og IP-baserede løsninger. Derudover fås løsningerne med app, video, digitale navneskilte, integreret adgangskontrol, kodelås og meget mere. Læs mere nedenfor:

- Standard dørstationer:
Scantrons standard dørtelefonløsninger fås med traditionelle dørstationer med trykknapper og udskiftelige navneskilte samt hustelefoner i lejligheden. Dette er et BUS-baseret system, som fås med enten med audio- eller video-kommunikation. Hustelefonerne fås med og uden rør og mulighed for video ved samtale. Dørstationerne er udført i natureloxeret aluminium og fås med trykknapper i en eller begge sider af dørstationen.

- Unikke Serie 410/510 dørstationer:
Med en Serie410/510 dørstation har du mulighed for at designe din helt egen unikke dørstation, som passer til netop dine behov og din bygning. Der er mulighed for tilvalg af kamera, berøringsfri MIFARE® DESFire® læser, navneskilte, gravering og belysning. Af materiale kan der vælges imellem rustfrit stål, messing, titan-messing, og bruneret messing. Messing foretrækkes ofte til ældre og klassiske byggerier. Her vil det tidløse design passe naturligt ind. Serien er af en meget høj kvalitet og leveres i et stort standardprogram eller udføres i individuelt design til opgaven.

- Digitale dørstationer:
Scantron tilbyder også dørstationer med digitale navne-displays, f.eks. MIxCompact som fås med videokamera, integreret LCD-display og ADK-læser samt Serie410/510D dørstationer med digitale OLED navne-displays i frontplader, som kan skræddersyes i størrelse, materiale, tilbehør mv. De digitale navne-displays administreres via en webbaseret software, så viceværten slipper for udskiftning af navneskilte fysisk på stedet.
- IP dørstationer:
Det seneste nye er Scantrons IP dørtelefoni, hvor det er muligt at få en netværksbaseret dørstation (SAGA) med touchskærm installeret ved hoveddøren, som kalder op til Scantrons MultiApp® eller lejlighedsterminal. Dørstationen har integreret en 8” touchskærm med dynamiske navnefelter, så den kan tilpasses til både store og små boligejendomme samt erhverv. Der er flere materiale- og montagemuligheder, så SAGA kan matche bygningens arkitektur og udtryk.
